En stigende tendens af hasarderet kørsel i leasede biler, gør det svært for politiet at forhindre den risikable bilisme.
Af ARS og PS
På langebro en sen novemberaften glider trafikken afsted. Intet vidner om, hvad der skete her d. 23. juli. Den aften en sort audi bragede ind i en politibil, og dræbte politibetjenten. I kølvandet heraf kom stribevis af avisoverskrifter om hasarderet kørsel. Vanvidskørsel. Men den hensynsløse bilisme ikke fremmed for politiet. Alligevel afspejler den tragiske hændelse en ny tendens. Den sorte audi var nemlig leaset.
Biler, der ikke kan konfiskeres
Inden for de seneste to år er politiet stødt på flere leasingbiler, når de stopper de såkaldte vanvidsbilister.
“Vi stopper flere og flere leasingbiler i forbindelse med vanvidskørsel. Det kan skyldes, at det er billigere at komme til store biler,” siger Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
Flere af landets lokale politikredse bekræfter udviklingen.
“Før oplevede vi, at vanvidsbilismen foregik i skrotbiler,” siger Lars Bisgaard fra Østjyllands Politi “men nu har man gennem leasing mulighed for at få fat i store dyre biler.”
Oven i, at bilerne er blevet større og vildere, kommer der også en juridisk komplikation, når politiet stopper en leaset bil. Ifølge færdselsloven må politiet kun konfiskere en bil, hvis det er ejeren selv, der laver lovovertrædelsen. Altså kan en leaset bil ikke kan konfiskeres, da den er ejet af leasingselskabet.
Dennis Lange, der er juridisk konsulent ved FDM, bekræfter denne juridiske hårdknude.
“Grundtanken er, at det så vil være leasingselskabet, man straffer,” siger han.
Derfor gør leasingbiler det sværere for politiet at hindre vanvidsbilismen i at gentage sig.
Muskelbiler
Der er en særlig tendens til hvilke leasingbiler, det foregår i. Store sorte Audier, BMW’er og Mercedeser. Muskelbiler.
Christina Jerne, der er antropolog ved Center for Global Crimonology, forklarer det fænomen.
“Det er klasseting. Nogle tilhører en lavere socialklasse, selvom de er veluddannede og har penge, måske fordi deres etnicitet placerer dem der,” siger hun “For dem bliver en stor bil et symbol på, at klasser kan brydes. Det er en form for protest – fuck jer, jeg kan klare det.”
I medierne bliver der ofte sat lighedstegn mellem vanvidsbilismen og bandemiljøer. Men ifølge Christina Jerne skal man passe på med at drage de paralleller.
“Det der med at ræse rundt er ikke noget, jeg har observeret i forhold til bandemiljøet. Det har mere noget at gøre med en subkultur. I Danmark er der dog en tendens til at bruge termen ‘bande’ om fællesskaber, der består af etniske minoriteter,” siger hun.
Det er dog også politiets indtryk, at det er noget, der især foregår i kriminelle omgangskredse, som de ofte selv refererer til som bandemiljøet.
Smutveje og stråmænd
Når man leaser en bil, skal man fremvise sin økonomi for at blive kreditgodkendt, typisk lønsedler og årsopgørelse. Leasingselskabet tjekker også, om kunden er i RKI. Men i modsætning til et låneselskab har et leasingselskabet ikke selv adgang til online skatteinformationer – e-skat-data.
“Vi finder det paradoksalt, at leasingselskaber ikke har adgang til e-skat-data, når låneselskaber har,” siger Christian Brandt fra interesseorganisationen Finans og Leasing “Man kan nemt forfalske en lønseddel, det kan man ikke på samme med e-skat-data.”
Torben Vestergaard Pedersen fra leasingselskabet SmartDrive er dog usikker på, om e-skat-data er den rette vej frem.
“Man skal passe på med at granske for meget i folks privatliv, og komme til at sætte dem i bås. Man kan jo se rigtig meget om kunden via deres online skatteinformationer”
Som direktør i leasingfirmaet SmartDrive har Torben Vestergaard Pedersen selv erfaret, at leasingbiler kan blive misbrugt. Hans firma SmartDrive mistede 15 biler i foråret 2018, som de ifølge Torben havde leaset ud til de ‘forkerte grupper’.
Smartdrive havde svært ved at gennemskue, hvor bilerne endte, da de blev leaset gennem stråmænd. Altså en slags mellemmand, der lægger ansigt og gyldige papirer til kreditgodkendelsen, selvom det ikke er dem, der skal bruge bilen.
Det skaber problemer for politiet, når de stopper en leaset bil, der køres af en anden end den registrerede bruger. Det nemlig være svært for politiet at identificere føreren, især hvis denne heller ikke har et kørekort.
Erik Manther fra Sydsjælland og Lollands-Falsters Politi kalder det for puljebiler.
“Hvis vi for eksempel spotter en bil fra en fotovogn, så skal vi kunne identificere føreren. Og hvis vi ringer til leasingselskabet, og den registrerede bruger er en helt anden, så bliver det først svært.”
Løsningsforslag inden jul
I Justitsministeriet arbejder man netop nu på løsninger og vil inden jul fremlægge initiativer, der skal bekæmpe vanvidsbilisme, herunder sætte en stopper for leasingbilens rolle heri.
Christian Brandt håber at kunne bruge opmærksomheden til at give leasingselskaber bedre muligheder for at beskytte sig mod svindel, og at leasingselskaber i fremtiden vil få samme adgang til e-skat-data.
Christian Berthelsen fra Rigspolitiet vil ikke afsløre, hvilke initiativer politiet håber på, men han fortæller, at de er meget åbne for alle forslag:
“Der skal kigges på alle aspekter for at få den perfekte løsning.”
Han vil heller ikke bekræfte, om det bliver muligt for leasingselskaber at få adgang til politiets register over stjålne pas og kørekort. Det er ellers noget, Finans & Leasing efterspurgte så tidligt som for 11 år siden.
Det møder kritik på Christiansborg.
“Der er nogle åbenlyse ting, som vi kunne have gjort på et langt tidligere tidspunkt, allerede da leasingselskaberne selv ønskede at se registret over falske kørekort,” siger Kristina Lorentzen, retsordfører for SF.